Dome byggeri v/ Jørgen Stendal Mortensen

Dome O er bygget af Jørgen S. Mortensen: Workshop som vil indeholde nogle fascinationsværksteder, hvor der bygges geometriske skulpturer, som refererer til domens struktur og geometri. 

Materialerne er ting, som egentligt var tænkt til noget andet, samt en masse genbrugsmaterialer.
Her kan både børn og voksne for eksempel bygge en lampeskærm af tandbørster eller en stor lysende kugle af rørepinde fra malermesteren. Juicekarton foldes til små dekorative havelanterner drevet af solceller.
Kom og leg med – og bliv fascineret af de mange muligheder og “domenørderiet”, hvor udfordringerne er fantasi, design og geometri.
Du får dine byggerier med dig hjem.