Tak for i år!
Under Solen
Festival 2023
Tusind tak for en fantastisk tid under solen / regnen
28. – 30. juli 2023
Det har været fantastisk at tage i mod alle jer, som var med.
Sikke en glæde det var at se alle være sammen her på vores bette mark!
Vi håber meget på at se jer alle – og nye skønne mennesker næste år!
Line up 2023
Hvalfugl
Dirrende musikalsk nærvær, ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed når trioen Hvalfugl indtager scenen i en sjældent
engagerende live-oplevelse.
Få mere at vide
Junglelyd
“Med Latinamerikas Cumbia-tradition som konstant pulserende grundrytme, indhyller Junglelyd scenen i alt fra tunge bas-grooves og dansable elektroniske udskejelser til rituel stammemusik, tropiske fløjter, horn og surfguitar.
Tundra m. Sofie Trolle
Det musikalske udtryk er formet af akustiske instrumenter, der i samspil med analoge synthesizere og würlitzer, inviterer lytteren ind i et stemningsfuldt og intimt rum, hvor det legende og improvisatoriske møder sirlige, skarpskårne folkpop-kompositioner.
Trubaduren & Hans Rockband
“Genremæssigt bevæger Trubaduren sig indenfor dansk visekunst, jazz, samba, bossanova og folkelig rock. De skriver sig på denne måde ind i en stolt tradition af nordiske trubadurer, der på forskellig vis har vendt blikket mod varmere himmelstrøg og ladet skandinavisk vemod blande med sydens pulserende rytmer”
Virelai
“Gennem de gamle ballader og dansemelodier, arbejder Virelai med den nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder. Du oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk – noget vi har til fælles.
Virelai er et udadvendt orkester, som altid sætter gang i festen”.
Nordisk Dans
“Nordisk Dans Aalborg er et koncept lavet af – og for – unge. Vi mødes omkring den nordiske musik og dans, og guider jer igennem de ældgamle danse i nye rammer med live musik og en masse god energi! Vi skaber et rum for at alle kan være med uanset tidligere danseerfaring”.
Oskar Krusell m. Band
Med inspirationskilder som psykiatrisk sygehus, morgenmad, Suicide og Diana Ross bygger Oskar en flot båd til at navigere gennem genreligegyldighedens ocean. Forvent sjælere til hårde negle og rock til sarte sjæle.
MC Dave
Verdensfunk og rytmer fra hele klodens kontinenter. DJ Dave Haliva er på mix & scratch, når lørdag sluttes af med sjæl
Workshops 2023
Digtoplæsning
“Mit Herrberaium” tematiserer og omfavner det hjerteskærende øjeblik i livet, hvor man mister én man holder af. Man kan godt gøre sig klar til at blive hevet gennem et væld af følelser via små idylliske og skræmmende drømmeuniverser”. Anette Gregersen
Moster Meta
Monsterbeskytter og monsterpensionatindehaver, kigger igen i år forbi festivalpladsen. På en af sine rejser for mange år siden, mødte Moster Meta for første gang et monster, som hun, ja for at være ærlig, faktisk ikke kunne slippe af med igen…
Plantefarvning
Du bliver introduceret til basisteknikkerne i plantefarvning og inspireret til masser af eksperimenter med planter og farver. Vi skal lære om bejdsning, bundledye, fuldfarve. Der vil være små vimpler, som kan farves og hænges i vinduerne og på væggene derhjemme. Winnie Arnum Handberg
Mudderbyg
“Verdens mest enkle, bæredygtige og kreative byggemateriale. Ler og sand-blandingen har 10.000 år gamle rødder, til verdens ældste huse der endnu står den dag i dag. Mudderbyg bruges stadigvæk verden over, særligt i Afrika, Syd-Øst Asien og sågar vestilige lande som f.eks. England. Mudderet kommer direkte fra jorden, så det er helt økologisk. Friheden til at forme og skulpturere sit byggeri gør det sjovt at bygge med, og selv børn kan være med til at bygge.” Teis og Ann-Sofie
Jørgen og Dome O
Jørgen arbejder med “fascinationsværksteder”, hvor der bygges geometriske skulpturer, som refererer til domens struktur og geometri.
Her kan både børn og voksne f.eks. bygge en lampeskærm af tandbørster eller en stor lysende kugle af rørepinde fra malermesteren.
Pileflet
“At arbejde med pil er forunderlig! Pil er et naturmateriale med mange anvendelsesmuligheder. Pil er i århundrede blevet brugt til kurveflet og mange forskellige brugsgenstande. På festivalen “Under Solen” skal vi være en del af et fællesskab med pil. Vi vil flette en lille kurv med enkelt teknik. Alle kan være med. Anne Abildgaard
Glædesdans, sang og trommer
“Kom med på en lille tur i vores shamanistiske tromme-danse-synge univers”. Med en lille optræden /performance vil vi vise jer vores glæde med trommer og dans og derefter vil vi sammen skabe en fælles glædesstund, hvor vi vil guide jer ind i hjerteåbnende fællessang og dans. Så kom glad og vær med og lad os mødes i smil og skøn energi! Aviaya og Trille
Billetpriser:
- Fredagsbillet inkl. mad: 150,- / Børn (12-16 år) 50,- (250 billetter)
- Lørdagsbillet: 200,- / Børn (12-16 år) 50,- (250 billetter)
- Partout festival: 300,- (250 billetter)
Program 2023
Fredag 28/7-23
kl. 17.00 Pladsen åbner (mulighed opsætning af telte fra kl 12.00)
kl. 17.30 – 18.30 Aftensmad
kl. 19.00 – 20.00 Nordisk dans (danseworkshop)
kl. 20.30 – 21.15 Koncert: Tundra m Sofie Trolle
kl. 21.45 – 22.45 Koncert: Trubaduren og hans rockband
kl. 23.00 – 00.00 DJ Julian
Lørdag 29/7-23
kl. 8.00 – 11.00 Morgenmad
kl. 10.00 – 12.00 Workshops: ansigtsmaling, plantefarve vimpler, mudderworkshop, pileflet, Jørgen, Kristian (massage)
kl. 11.00 – 12.00 Familieunderholdning – Moster Meta
kl. 12.00 – 13.00 Frokost
kl. 13.00 – 16.00 Workshops
kl. 13.00 – 14.00 Koncert: Virelai
kl. 14.30 – 15.15 Danseworkshop med Aviaja og Tine Trille (Mahal teltet)
kl. 15.30 – 16.30 Koncert: Hvalfugl
kl. 17.00 – 17.30 Digtoplæsning Annette Gregersen (Mahal teltet)
kl. 17.30 – 19.00 Aftensmad
kl. 19.30 – 20.30 Koncert: Oskar Krusell m. band
kl. 21.30 – 22.30 Koncert: Junglelyd
kl. 23.00 – 00.00 MC Dave
Søndag 30/7-23
kl. 8.00 – 10.00 Morgenmad