28. – 30. juli 2023
Under Solen
Festival
Line-up 2023

Hvalfugl
“Dirrende musikalsk nærvær, ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed når trioen Hvalfugl indtager scenen. Med deres gribende instrumentale udtryk har den aarhusianske trio Hvalfugl begejstret både publikum og anmeldere, siden de udsendte deres debutalbum By i 2017”

Junglelyd
“Med Latinamerikas Cumbia-tradition som konstant pulserende grundrytme, indhyller Junglelyd scenen i alt fra tunge bas-grooves og dansable elektroniske udskejelser til rituel stammemusik, tropiske fløjter, horn og surfguitar.

Virelai
“Gennem de gamle ballader og dansemelodier, arbejder Virelai med den nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder, den folkelige middelalder.
Du oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk – noget vi har til fælles.

Trubaduren & Hans Rockband
“Genremæssigt bevæger Trubaduren sig indenfor dansk visekunst, jazz, samba, bossanova og folkelig rock. De skriver sig på denne måde ind i en stolt tradition af nordiske trubadurer, der på forskellig vis har vendt blikket mod varmere himmelstrøg og ladet skandinavisk vemod blande med sydens pulserende rytmer”

Oskar Krusell
m. Band
“Med inspirationskilder som psykiatrisk sygehus, morgenmad, Suicide og Beyoncé bygger Oskar en flot båd til at navigere i et genreløst ocean. Forvent sjælere til hårde negle og smadder til sarte sjæle. Der bliver noget for enhver smag, også for de smagløse”

Tundra m. Sofie Trolle
“Med Sofie Trolles karismatiske vokal i front, er Tundras musikalske udtryk formet af akustiske instrumenter, der inviterer publikum med ind i et stemningsfuldt og intimt rum, hvor det legende og improvisatoriske møder sirlige, skarpskårne folkpop-kompositioner”

DJ Dave Haliva
Verdensfunk og rytmer fra hele klodens kontinenter. DJ Dave Haliva er på mix & scratch, når lørdag sluttes af med sjæl!
Årets workshops

Digtoplæsning v/ Anette Gregersen
”Min digtsamling ”MIT HERBERAIUM” tematiserer og omfavner dét hjerteskærende øjeblik i livet, hvor man mister én man holder af. Den er en del af min egen bearbejdelse og sorgproces gennem ti år. Digtene er min måde at frembringe mine smukke, skrøbelige og ubehagelige minder så livligt på, at man nærmest selv mærker græsset gro under ens fødder. Man kan godt gøre sig klar på at blive hevet gennem et væld af følelser via små idylliske og skræmmende drømmeuniverser.”

Moster Meta
Moster Meta er monsterbeskytter og monsterpensionatindehaver.
På en af sine rejser for mange år siden, mødte hun for første gang et monster, som hun, ja for at være ærlig, faktisk ikke kunne slippe af med igen.

Basal Plantefarvning
Du bliver introduceret til basisteknikkerne i plantefarvning og inspireret til masser af eksperimenter med planter og farver. Vi skal lære om bejdsning, bundledye, fuldfarve og så er det også muligt at male med farvekoncentrater. Der vil være små vimpler, som kan farves og hænges i vinduerne og på væggene derhjemme. Man må også gerne medbringe hvidt tøj, man ønsker at pifte op med plantefarve – men HUSK at det skal være 100% naturfibre (bomuld, uld, silke, hør, hamp, bambus, viskose). Om fredagen bejdser vi vores tøj og så kan man komme tilbage i løbet af lørdagen.

Nordisk Dans
Kom og vær med til en times fællesdans i folkemusikkens tegn!
Den traditionelle musik og dans har en enestående evne til at samle folk om musikken, dansen og dermed hinanden og skabe et meningsfuldt samvær. Nordisk Dans Aalborg er et koncept lavet af – og for – unge. Vi mødes omkring den nordiske musik og dans, og guider jer igennem de ældgamle danse i nye rammer med live musik og en masse god energi! Vi skaber et rum for at alle kan være med uanset tidligere danseerfaring.

Jørgen fra det Flyvende kuffertcirkus og Dome O
Fascinationsværksteder, hvor der bygges geometriske skulpturer, som refererer til domens struktur og geometri. Materialerne er ting, som egentligt var tænkt til noget andet, samt en masse genbrugsmaterialer.
Her kan både børn og voksne for eksempel bygge en lampeskærm af tandbørster eller en stor lysende kugle af rørepinde fra malermesteren. Juicekarton foldes til små dekorative havelanterner drevet af solceller.
Kom og leg med – og bliv fascineret af de mange muligheder og “domenørderiet”, hvor udfordringerne er fantasi, design og geometri.

Pileflet v/ Anne Abildgaard
At arbejde med pil er forunderlig!
Pil er et naturmateriale med mange anvendelsesmuligheder. Pil er i århundrede blevet brugt til kurveflet og mange forskellige brugsgenstande.
På festivalen “Unser Solen” skal vi være en del af et fællesskab med pil. Vi vil flette en lille kurv med enkelt teknik.
Alle kan være med. Så kom og få en god oplevelse med pilen på en sommerdag “Under Solen”

Mudderbyg
v/ Theis og Ann Sofie
Mudderbyg; verdens mest enkle, bæredygtige og kreative byggemateriale. Ler og sand-blandingen har 10.000 år gamle rødder, til verdens ældste huse der endnu står den dag i dag. Mudderbyg bruges stadigvæk verden over, særligt i Afrika, Syd-Øst Asien og sågar vestilige lande som f.eks. England. Mudderet kommer direkte fra jorden, så det er helt økologisk. Friheden til at forme og skulpturere sit byggeri gør det sjovt at bygge med, og selv børn kan være med til at bygge.

Glædesdans, sang og trommer med Awiaya og Trille
Vi vil tage jer med på en lille tur i vores shamanistiske tromme-danse-synge univers!
Med en lille optræden / performance vil vi vise jer vores glæde med trommer og dans og derefter vil vi sammen skabe en fælles glædesstund, hvor vi vil guide jer ind i hjerteåbnende fællessang og dans.
Så kom glad og vær med. Lad os mødes i smil og skøn energi!
Himmerlandsbyen
Himmerlandsbyen er et lille øko-samfund i hjertet af Himmerland, hvor vi for forsøger at følge vore egne bæredygtige leveprincipper
Adressen er: Himmerlandsbyen, Aarestrup, 9520 Skørping.